København på cykel, og tur fra Kbh til Stevns og Næstved, Slagelse og med toget til Odense ankomst 10.08 efter 691 Km rundt om Sjælland og ca 3 kg lettere
Vikingetiden med et vindue, hvor vi ser dronning Margrethe
1219 faldt flaget ned i Estland til Absalon
Henning Larsens Opera
Indre af opera foyer
7/8 cykeltur rundt i Kbh 28 km.
Københavnerne er forkælet med fine cykelstier. Bilerne holder i lange rækker og man kan sidde og læse hele berlingeren inden man er på arbejde medens vi cyklister overhaler hele rækken. Der er anlagt en fin cykelsti langs med københavns havn og et sted havde de lavet en kajakrutsjebane og nogle træstier, som gik ud i bassinet. Vandet er så rent, at mange mennesker badede i det.Vi skulle være ved Christiansborg kl 13 til rundvisning ved gobelinerne, så der var tid til at tage en sundbus og se københavn fra kanalsiden (48 kr for 2 med cykel i en time).
Vi besøgte Den Sorte Diamant og kørte så til Christiansborg. Vi kun 4 i gruppen og vi fik en meget dygtig retshistoriker til at guide os. Planlagt i 1988 og fuldført 2000 for 20 millioner fra Dk og 100 mill. Fra Frankrig, der jo havde opgaven med at væve dem. En dygtig væver kunne væve 1 kvm på et år. Detailjerigdommen er enorm. Og vi fik et væld af information og kunne tilmed stille spørgsmål og fotografere uden nogen foran gobellinerne. Hun brugte 5 kvarter på os og normalter der kun 60 min sat af.
Så cyklede vi over broen og ud til operahuset. Restauranten blev åbnet kl 16:30 og operahuset var lukket. Men en af tjenerne åbnede en sidedør og gav os lov til at komme ind og se os omkring.
Så cyklede vi tilbage til Carsten men dennegang på den modsatte side ad Islands brygge og nød endnu en gang Carols dejlige mad inden vore øjne faldt i.
8/8
Cykling fra Kbh til Rødvig, Stevns i regnvejr.
10/8
Kl er5:30 vi har sovet under et træhalvtag, på en hylde ud til en moden gylden kornmark. Der er lidt morgendis, men jeg prøver at kravle ud af den lune sovepose for at se om solen er ved at stå op. Else ligger helt indpakket i sin sovepose og jeg nænner ikke at vække hende. Kl 6 kan jeg se solen gennem noget træbevoksning, som omgiver vores lille lejrplads. Det bliver solskinsmorgen, som det nu har været på langt det meste af turen. Fuglene pipper omkring mig, men jeg kan ikke skelne stemmerne fra hinanden. Vores trofaste Trangia stormkoger er sat i gang, og om lidt vækker jeg else, så hun også kan nyde denne smukke morgen. Her er vandhane og bålplads og to sheltere.
I går 9/10 sagde vi farvel til Ulrik Danneskiold Samsøe med kone Bente og fire børnebørn. Tænk sig at have en farfar og farmor, Ulrik fyldte den dag 68 og jeg ved ikke hvor gammel Bente var men sikkert omkring samme alder, tænk at de på 6. År laver cykel og telttur med børnebørnene. De skulle hjem til hvidovre efter at have kørt tværs over Sjælland. Godt nok kun ca 30 km til Køge og så med Estog men vi synes det var sejgt at de tog den tur.
Vi havde bestildt rundvisning på Stevsfortet og pakkede alle vore ting sammen førend besøget, men lod det stå på campingpladsen.
Nyt telt, men mon det er vandtæt? 350 kr får man vist ikke meget for
Kl 11 blev vi ført rundt i terrænet og så hawk missiler, og andet krigsudstyr.
Stevnsfortet blev bygget i danmark undergrund 18 m under jorden og stod færdigt 1955 da den kolde krig var en realitet.
I dybeste hemmelighed kun 230 mand og adskillige håndværkere fra det byggefirma. Som stod for byggeriet, samt alle de omkringliggende gårde og formodentlug hele regeringen og jeg havde nær sagt det halve kongerige, bortset fra else og mig kendte dets eksistens. De polske "fiskerbåde" med hundrede antenner vidste også hvad der foregik. Jo det var en dyb og velbevaret hemmelighed, her skulle Danmark overleve, hvis der blev kastet 2 atombomber, så vi kunne forsvare de danske farver. Vi er røde vi er hvide. Ikke sandt i bagklogskabens ulidelige skarpe lys, så var det et håbløst projekt fra start til slut i 2001 vistnok, hvor det blev nedlagt.
Det viste dig at warsava pagt landene ville uslette Danmsrk med 14 atombomber, og at alene rystelserne 18 m nede ville have dræbt elle gjort soldater og mandskab vanvittige.
Nu er det koldkrigsmuseum, og absolut et besøg værd.
Så kørte vi de ca 6 km tilbage og læssede cyklerne. Vi havde fået at vide, at det gamle jernbanespor mellem Slagelse og Næstved var blevet asfalteret, så der var det fineste "Fodspor.dk" på 38 km.
Det var vores plan at nå dertil, men forinden skulle vi lige køre 46 km på landevej stort set uden cykelsti og i strid modvind. Det trak tænder ud. Personbiler og store lastbiler gjorde os livet usikkert. Else kørte forrest, så kunne jeg prøve at få bilerne til at køre lidt udenom os, men når to biler eller endda to lastbiler mødte hinanden, så var vi de bløde og svage, og det var de andre, der gik f med sejren. Vi blev tvunget helt ud til den skarpe kant hvor asfalten hører op. Vi holdt mange pauser, for bakkerne var virkelig svære at komme op ad. Alle bakkerne gik for det mest opad, syntes vi. På det sidste stræk mod Næstved var der befriende cykelsti.
Efter at have købt lidt ind til aftensmad fandt vi ud af hvor fodsporet begyndte. Vi havde fået at vide, at der var indrettet shelter lidt uden for Næstved. Ingen vi spurgte vidste noget som helst. Vi kikkede efter alle vide vegne, men fandt ikke noget. Den sidste gård jeg var inde på havde en dejlig stor græsplæne. Jeg indledte min bøn med at sige at vi var to pensionister som havde kørt over 50 km i strid modvind og at vi søgte et shelter langs med fodsporet, men om det var muligt at få lov til at slå et lille telt op i et hjørne af deres store græsplæne. Konen fik næsten åndenød, og sagde at de havde nogen hunde, så det kunnne ikke lade sig gøre. Men hun vidste at der fandtes et sjelter 12-15 km længere fremme. Lige hvor det var vidste hun ikke. Kl var ca 45 min før solnedgang, så vi skyndte os videre ad fodsporet. Vi kikkede efter shelter eller et skilt, som kunne fortælle os noget, men der var ikke noget skilt. Så så jeg en trappe ned, else var allerede kørt længere frem, så jeg råbte, at jeg lige ville undersøge stedet. Og minsandten, der var to halvtag og et par borde godt skjult nede i en fordybning.
Det viste dig at warsava pagt landene ville uslette Danmsrk med 14 atombomber, og at alene rystelserne 18 m nede ville have dræbt elle gjort soldater og mandskab vanvittige.
Nu er det koldkrigsmuseum, og absolut et besøg værd.
Så kørte vi de ca 6 km tilbage og læssede cyklerne. Vi havde fået at vide, at det gamle jernbanespor mellem Slagelse og Næstved var blevet asfalteret, så der var det fineste "Fodspor.dk" på 38 km.
Det var vores plan at nå dertil, men forinden skulle vi lige køre 46 km på landevej stort set uden cykelsti og i strid modvind. Det trak tænder ud. Personbiler og store lastbiler gjorde os livet usikkert. Else kørte forrest, så kunne jeg prøve at få bilerne til at køre lidt udenom os, men når to biler eller endda to lastbiler mødte hinanden, så var vi de bløde og svage, og det var de andre, der gik f med sejren. Vi blev tvunget helt ud til den skarpe kant hvor asfalten hører op. Vi holdt mange pauser, for bakkerne var virkelig svære at komme op ad. Alle bakkerne gik for det mest opad, syntes vi. På det sidste stræk mod Næstved var der befriende cykelsti.
Efter at have købt lidt ind til aftensmad fandt vi ud af hvor fodsporet begyndte. Vi havde fået at vide, at der var indrettet shelter lidt uden for Næstved. Ingen vi spurgte vidste noget som helst. Vi kikkede efter alle vide vegne, men fandt ikke noget. Den sidste gård jeg var inde på havde en dejlig stor græsplæne. Jeg indledte min bøn med at sige at vi var to pensionister som havde kørt over 50 km i strid modvind og at vi søgte et shelter langs med fodsporet, men om det var muligt at få lov til at slå et lille telt op i et hjørne af deres store græsplæne. Konen fik næsten åndenød, og sagde at de havde nogen hunde, så det kunnne ikke lade sig gøre. Men hun vidste at der fandtes et sjelter 12-15 km længere fremme. Lige hvor det var vidste hun ikke. Kl var ca 45 min før solnedgang, så vi skyndte os videre ad fodsporet. Vi kikkede efter shelter eller et skilt, som kunne fortælle os noget, men der var ikke noget skilt. Så så jeg en trappe ned, else var allerede kørt længere frem, så jeg råbte, at jeg lige ville undersøge stedet. Og minsandten, der var to halvtag og et par borde godt skjult nede i en fordybning.
Vi havde fundet vores shelter. Der var også en vandhane pg et smilt med toilet. Det viste sig nu bare at være et sted jvor vi kunne sidde på hug og gøres vores forretninger. Men der var lavet nogen hylder, hvor man kunne sove på sit liggeunderlag i sin sovepose.
Det var rigtig fint, og der oplevede vi så en dejlig nat og en solrig morgen.
Den sidste del af turen fulgte vi Fodsporet helt til Slagelse og derfra med tog til Odense. Dette kunne der skrives en hel roman om, så forfærdelig var den sidste togrejse, men det vil jeg skåne jer for - indtil videre.
Turen blev på ialt 691 km
Det var rigtig fint, og der oplevede vi så en dejlig nat og en solrig morgen.
Den sidste del af turen fulgte vi Fodsporet helt til Slagelse og derfra med tog til Odense. Dette kunne der skrives en hel roman om, så forfærdelig var den sidste togrejse, men det vil jeg skåne jer for - indtil videre.
Turen blev på ialt 691 km
Luksus mad hos Else i Højby
Ingen kommentarer:
Send en kommentar